Hvor tiden dog bare flyver afsted. Hvor bliver den af? Nu er det igen blevet weekend og det er allerede en uge siden vi gik og gjorde klar til mine forældres fest.
Ja de er begge blevet 60 nu og det sætter nogle tanker igang. Jeg syns pludselig de er blevet gamle, nu hvor de går på efterløn og jeg er pludselig blevet hunderæd for at miste dem. Samtidig tænker jeg meget over min egen alder og man kan jo ikke lade være med at blive en smule dødsangst. Jeg vil fanme leve i lang tid… har jeg allerede levet halvdelen af mit liv mon?
Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dem og hvad med mig selv. Hvad sker der når man dør?
Nu er døden tæt inde på livet, for min svigermor har det ikke godt. Det er svært at gisne om hvor længe vi får lov at beholde hende endnu,men det er væmmeligt at være vidne til et så pragtigt menneske kan sygne så meget hen og ikke kan nogen ting selv.
Det går mig virkelig på og den anden dag da vi havde besøgt hende, gik jeg da helt ned med flaget. Jeg ønskede bare at sove fra min smerte og frustration.
det gør det ikke bedre at jeg for tiden kæmper med min egen depression, som måske er ved at komme igen. Jeg fik bare nok .
Men bare det at få sat ord på, hjalp en smule og lige nu har jeg det okay. Men det var både rart og grimt at fortælle mand og veninde om mine grimme tanker. Jeg beklager hvis de blev bange, men jeg lover at jeg NÆGTER at synke så langt ned som jeg engang har været.
Jeg er ikke bange for dit helbred, jeg er mere bekymret for om du får den rette behandling og om du får sagt de ting som går dig på højt.
Men jeg er rigtig glad for at du sagde til den aften, ellers er det svært at vide hvad der foregår og jeg håber at du vil gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt.
Og hey, du har mange gode år endnu, det er for tidligt at tænke på om du har levet halvdelen af dit liv.