Der er efterhånden gået lang tid, igen igen, men tiden flyver bare afsted og selvom jeg er inde og kikke på min blog hver dag, så får jeg bare ikke skrevet- selvom jeg egentlig gerne vil.
Jeg har nu været på arbejde i halvanden måned og jeg er super glad for det.
De er så søde alle sammen og jeg elsker de opgaver jeg har fået og får. Jeg får ros og det er jo bestemt med til at motivere.
Det er helt sikkert et sted jeg gerne ville være når jeg bliver udlært.Nu må vi se hvad tiden bringer,men jeg krydser fingre for at der er en plads til mig bagefter.
I starten var jeg fuldstændig smadret når jeg kom hjem og jeg måtte lige lægge mig en time, men det er efterhånden ikke nødvendigt længere. Nu nøjes jeg med at gå i seng ved 21 tiden. På det tidspunkt kan jeg bare ikke mere. Aftenerne er sgu blevet korte og jeg sidder egentlig bare og tripper efter at ungerne skal puttes , så jeg selv kan hoppe i dynerne.
Weekenderne bliver der virkelig sat pris på og både min mand og jeg nyder hinanden selskab meget mere.
I denne weekend har min datter en veninde på besøg og idag skal vi ud og se det gamle fængsel i Faaborg. Har set det før ,men er da spændt på hvad de andre siger til det.
I aften tager jeg min dyne med ud til veninden og så skal der bare tøsehygges. Vi skal spise sammen og ellers bare indhente alt det forsømte over et glas vin og med en masse snask så vi begge føler os ulækre. Jeg glæder mig til at slappe af i hendes selskab.
Imens skal manden passe tre unger og de skal lave pølsehorn og pizzasnegle.
Svigermor har det ikke godt og det er gået stærkt de sidste par måneder, temmelig meget nedad bakke og vi er selvfølgelig kede af det og vi skal meget snart derover igen. Det er hårdt at være tilskuer til at se hvor skidt hun har det.
Jeg håber den nye kemo kan standse farten af kræftens frembrud et stykke tid.
