Det har været en helt igennem fantastisk uge. Nu er vi nået frem til sidste dag her i sommerhuset i Saltum. Det er altid trist når man skal slutte noget godt og vi skal allerede begynde at pakke ned og rydde op idag, for vi skal tidligt afsted i morgen.
Det er dejligt at være sammen med sin familie så intensivt og se hvor meget ungerne har nydt vores tilstedeværelse.
Dagene er gået med familiebesøg, Fårup Sommerland besøg,ture til og i vandet- hvilket har været en kæmpe oplevelse for de mindste her, derudover har der været tid til ture til Blokhus.Løkken og Brønderslev og en masse shopping samt vi har været ude at bowle.
Diverse turistattraktioner er besøgt og jeg må indrømme at jeg blev noget trist over at se mit barndomsferieminde være næsten væk pga havets magt.
Terassen er blevet nydt i det gode vejr og der er blevet leget og hygget i den dejlige have her.
Hvad dagen idag bringer vides endnu ikke helt.
Vi har fået taget en masse gode billeder og hvor var det dejligt at besøge familien- selvom jeg var noget nervøs for om jeg kunne finde på noget at snakke med min mors faster og onkel om. De er 71 år og jeg vidste ikke om aldersforskellen ville have betydning.Men snakken gik og vi fik super dejlig mad deroppe.
Selvom vi har været på ferie har tankerne også gået til dem derhjemme. Svigermor har været en tur på sygehuset,men er heldigvis i bedring og så nåede jeg lige at blive moster inden vi tog afsted, så jeg ser meget frem til at hilse på den lille nye når vi kommer hjem igen.Har set billeder og hvor er den lille pige da bare for kær. Mosters lille bebs.
Veret har været helt igennem perfekt og det er kun her den sidste feriedag at det regner, så det vil vi ikke klage over. Måske der kan blive mulighed for et spil kort indendøre idag.
Også veninden har været i mine tanker, der er sket en masse godt for hende i denne uge og jeg glæder mig til at snakke meget mere med hende om netop dette.