Det er ved at være noget tid siden sidst.
I mellemtiden har manden fået arbejde og sikke en lykkelig begivenhed. Vi var og er alle helt oppe at ringe over det, samtidig er det også vemodigt , at nu begynder det virkelige liv at banke på. Nu er det slut med med kedelige dage hvor man knap nok ved hvad man skal lave, og hvor man intet får lavet fordi man har masser af tid.
Det bliver underligt at holde ferie helt alene, for lige om lidt sender vi børnene på ferie hos deres fædre, og så er jeg helt alene hjemme. Håber på godt vejr så jeg kan få bilen i de dage, så jeg ikke er låst helt fast herude på bøhlandet.
Der går lige to mdr endnu inden jeg begynder på mit arbejde og det glæder jeg mig virkelig enormt meget til. Det er 5-6 år siden jeg har været på arbejdsmarkedet og jeg er både spændt forventningsfuld,men også nervøs for hvor hårdt det nu bliver.
Lykken smiler til os for tiden og til alle omkring os- det var da også på tide at der skete noget godt . En har fået ny lejlighed en anden har fundet en sød kæreste.
Mine tanker kredser stadig omkring det projekt vi var begyndt på, og jeg føler mig virkelig skyldig når jeg endnu ikke kan leve op til de forventninger der nu er omkring det.
Jeg ved ikke om det lykkes for os, men mit håb er endnu ikke slukket, dog er planerne måske bare udskudt lidt endnu. Man kan heller ikke lige starte nyt job og forvente at få de fridage det koster. Det er rigeligt at jeg stadig har mine tider ved psykiateren, som jeg også er nødt til at bede om fri til.
Vi må se hvordan det går når jeg er kommet igang.Hvem ved?? måske løser det sig selv, når jeg nu skal til at cykle og gå til arbejdet hver dag, til og fra bussen.
Kan ikke nænne at manden ikke har andet end scooteren når det begynder at blive koldt- så tager jeg hellere cyklen de få km jeg har til bussen.
I morgen skal jeg mødes med mine nye kolleger og se min arbejdsplads, det glæder jeg mig til. Der er en jeg kender i forvejen, men det er også det. Tænk at få sit eget skrivebord- sin egen arbejdsplads. At være en brik i spillet igen. WOW jeg gjorde det sgu.
Psykiateren sagde igår at han tydeligt kunne mærke forskel på mig og det har han ganske ret i. Den nye medicin virker og jeg har det godt. Jeg kæmpede mig igennem det sidste af skoletiden og eksamener og er nu færdig og har fået huen på.Det var min kære veninde der fik æren og jeg blev fejret af familien samme aften.
I morgen er det kusinens tur til at få huen på og vi skal alle ned og fejre hende om aftenen. Det glæder vi os til.
og så er der ikke mange uger til jeg endelig bliver moster. Glæder mig helt vildt.
